Gode opskrifter

Sund couscoussalat med blåbær

img-5043

Couscoussalat med blåbær, feta og mynte

 

Til 4 portioner

  • 3 dl kogt couscous
  • 2 håndfulde blåbær
  • 2 spsk frisk mynte
  • 1 tsk olivenolie
  • Feta efter smag salt og peber evt. lidt friskpresset citronsaft og saltmandler

 

Kog couscous efter pakkens anvisning.

Imens vaskes blåbær og mynte, og mynten hakkes fint.

Afkøl den kogte couscous og vend den herefter med olivenolie.

Tilsæt blåbær, hakket mynte og smuldret feta efter smag.

Smag til med salt og friskkværnet peber.

Hvis du synes, at salaten skal have lidt fugt, kan du tilføre lidt friskpresset citronsaft.

Saltede mandler klæder også salaten godt, men kan sagtens undværes.

 

 

 

Skulle der blive en rest til overs, kan du gemme den til frokost. Salaten egner sig rigtig godt til et stykke laks eller et stykke kylling 💚

 

Opskriften er venligst lånt fra bogen Salatfabrikken – Sunde, simple og smagfulde salater af Rebecca Leth-Nissen Johansen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.