Bæredygtighed, Home, Overskud, Uncategorized

ImseVimse – bæredygtige stofbleer og plejeprodukter fra Sverige

small_banner_ImseVimse_diapers

ImseVimse er et svensk firma der producerer genanvendelige stofprodukter til kvinder og børn.

Grundlægger, Maria Walleberg, havde en datter der ikke kunne tåle engangsbleer, og derfra opstod ideen med stofbleer der også var bæredygtige og genanvendelige. Siden har sortimentet udvidet sig og flere produkter er kommet til herunder; bind, tamponer og vatrondeller.

Ved brug af bomuldsstof sikrer du dig at huden kan ånde og det føles friskere og meget mere naturligt at have på.

ImseVimses mål er at minimere miljøpåvirkning ved at tilbyde funktionelle stofprodukter der er nemme at håndtere og som kan bruges igen og igen.

Produkterne er nemme at vaske. De skal blot skylles i koldt vand inden de vaskes ved 60-90 grader.

Om ImseVimse One-Size stofbleer

ImseVimses nyeste stofble vokser med dit barn og passer i hele bleperioden. One-Size bleen består af to dele: en vandtæt blebuks og to separate bleindlæg, som du kan knappe i din blebuks.

Indlæggene skal vaskes ved hvert bleskift, men blebuksen kan holde i op til 4 bleskift, hvis der ikke kommer afføring på.

Hvis du har et stort barn eller har brug for mere sug i løbet af natten, kan du tilføje ekstra indlæg i blebuksen.

Lavet af bæredygtige og smukke materialer

De fleste blebukser er lavet af et vandtæt materiale kaldet PUL.

I denne blebuks har ImseVimse indkapslet PUL-belægningen med polyester på begge sider.

Dette gør at blebuksen er mindre udsat i forhold til ridser og skrammer og betyder at huden ikke kommer i direkte berøring med den vandtætte belægning – hvilket er et plus.

Ydersiden er smukt dekoreret i farverige designs.

Bleindlæggene er absorberende og smalle og findes i tre slags:

  • Et frotté-indlæg i 100% økologisk bomuldsfrotté (føles tør mod huden)
  • Et naturfarvet i 100% økologisk bomuldsjersey (blød og absorberende)
  • Et hvidt i oekotex-certificeret polyester (også kaldet natte-indlæg) for en ekstra absorberende effekt. Det øverste lag er et staydry-lag, der holder huden omkring bleområdet tørt. Perfekt til babyer som urinerer meget eller som natble.

 

Samtlige indlæg kommer i 2-packs med et lille og et stort indlæg som let kan knappes sammen. Til babyer under 8 kg rækker det oftest med det lille indlæg. Indlægget kan krympe op til 6%

Hvad har du brug for, når du vælger en One-Size stofble?

Du har brug for ca. 6-8 blebukser og omkring 18 sæt indlæg til hele bleperioden. Dette er beregnet udfra, at du skifter den lille ca. 8 gange pr. dag og vasker bleerne hver 3. dag.

Det kan også være fint at benytte engangsindlæg/papirsindlæg oven på bomuldsindlæggene, da de gør bleskiftene lettere ved at “fange” afføringen.

Hvordan bruges en stofble og hvordan får jeg den til at passe til min baby?

Foran på bleen er der nogle små knapper så man kan tilpasse bleen til at kunne passe til de små fra ca. 4 kg og op til de store på 16 kg.

Det lækre økologiske bomuldsindlæg, der absorberer tisset, placeres inden i den lækagetætte blebuks. Læg et ekstra indlæg i, hvis dit barn tisser meget. Placer så barnet på stofbleen, juster på knapperne så den passer og luk så blebuksen med den smalle velcro der kan justeres til en perfekt pasform. Sørg for at indlægget ikke stikker ud af blebuksen og at blebuksen sætter tæt til barnet, både ved benene og rundt om livet. Denne ble har rigtigt solide lækagebarrierer, så intet burde kunne slippe ud.

Husk at købe 1-2 stk. af de flotte bleposer til opbevaring af de beskidte bleer imellem vask.

Er det miljøvenligt at vaske stofbleer?

Ja. Bleerne, og især indlæggene lavet af 100% økologisk bomuld, er lavet af bæredygtige materialer. Vask stofbleerne ved 60-90 ° C, og hæng dem op i stedet for at tørretumble. Sørg for at fylde maskinen op – du kan eventuelt vaske håndklæder med, hvis du ikke har nok beskidte bleer. Hvis der er meget hårdt vand, hvor du bor, så brug anti-kalk middel – så kan du nemlig spare på sæben.

Er stofbleer billigere end engangsbleer?

Stofbleer koster ca. 490 EURO/3660DKK, og engangsbleer koster næsten 2000 EURO/15.000DKK for hele bleperioden.

Så, Ja.

Hvilken ble er bedst for miljøet?

I gennemsnit har du brug for omkring 6000 engangsbleer til et barn i hele bleperioden. Det skaber 1050 kilo affald, hvilket tager 500 år for naturen af nedbryde. I Sverige fylder engangsbleer 14.000 skraldebiler med 420 millioner bleer – hvert år!

Sammenligneligt, bliver kun 4,8 kg genanvendelig bomuld brugt til stofbleer!

Hvilken ble er bedst for mit barn?

Stofbleer har været brugt i årtusinder og disse moderne Imse Vimse stofbleer er bløde og luftige og af økologisk bomuld, som er et dejligt naturligt og behageligt materiale at bære tæt på huden. Engangsbleer har kun været brugt i relativ kort tid og forskning har vist, at de kemikalier, der bruges i engangsbleer, udover hudirritation, kan forårsage astma hos små børn * og kan føre til nedsat fertilitet i det senere liv *.

* source: Acute Respiratory effects of Diapers Emissions Archives of Environmental Health,
October 1999. Dangerous diapers, Expressen 11th October, 2000.

 

Skrevet i samarbejde med ImseVimse.

small_banner_ImseVimse_diapers-1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.