Begynd at skrive for at se de produkter, du leder efter.
  • Menu
Din Helsekost Butik I Danmark
Menu
Begynd at skrive for at se de produkter, du leder efter.

Gode opskrifter

Gode opskrifter

2 varme drikke til vinterens hygge

Der er ikke noget hyggeligere end at sidde indenfor og varme sig med et lunt tæppe og en god bog, mens det er bidende koldt udenfor. Prøv disse to lækre varme drikke, som du nemt kan lave selv. " Golden macchiato" og en " Smagfuld varm kakao" Er helt ideelle til denne kolde tid. Prøv dem alene eller sammen med veninder eller familie.

 

Golden macchiato

  5 minutter • 2 portioner 6 dl sojamælk eller nøddemælk* 1 tsk ekstra jomfru kokosolie 4 dråber kanel EO 4 dråber ingefær EO 2 dråber sort peber EO 1 tsk stødt gurkemeje evt. 2 tsk (koldslynget) honning eller ahornsirup   *Se opskrift på hjemmelavet nøddemælk nederst i denne blog og tilhørende tips til valg af plantemælk. Fordel olierne, stødt gurkemeje og honning i 2 glas. Hvis du vil have optimal virkning af gurkemejen, så tørrist den lige i 1 minuts tid for lav til jævn varme, mens du ryster panden undervejs, så det ikke brænder på. Varm forsigtigt mælken op og skum den gerne med en mælkeskummer. Den må endelig ikke koge. Hæld mælken i glassene og top op med skummet. Ideelt set bør koldslynget honning ikke opvarmes til mere end 40 °C, men ved 70 °C bibeholder den stadig størstedelen af sin gavnlige virkning.  

Smagfuld varm kakao

10 minutter  •  2 portioner 6 dl nødde- eller plantemælk* 4 dråber appelsin EO 4 tsk honning, gerne koldslynget 6 tsk usødet (raw) kakaopulver ca. 1 dl piskefløde, alternativt soja- eller kokosfløde til piskning evt. lidt rødbedekrystaller eller matchapulver for smuk farve *Se opskrift på hjemmelavet nøddemælk nederst i bloggen og tilhørende tips til valg af plantemælk. Varm forsigtigt mælken op med olier, honning og kakaopulver. Pisk det godt igennem undervejs. Den må endelig ikke koge. Fordel kakaoen i 2 kopper eller glas. Ideelt set bør koldslynget honning ikke opvarmes til mere end 40 °C, men ved 70 °C bibeholder den stadig størstedelen af sin gavnlige virkning. Pisk fløden stiv, enten bare som den er, eller tilsæt lidt smuk farve og sundhed med rødbedekrystaller, matchapulver, blå spirulinapulver eller lignende.    

Cashewnøddemælk – grundopskrift

5 minutter + udblødningstid: 4-6 timer • Ca. 1 liter Det foretrækkes at bruge hjemmelavet cashewnøddemælk, men du kan også bruge usødet købt plantemælk i stedet. Du kan også lave opskrifterne med mandler eller andre nødder, så er det bare en nødvendighed, at du sigter mælken efterfølgende i en såkaldt “milkbag”. Når du skal lave nøddemælk, skal du udbløde nødderne først, både for bedre fordøjelse, men også for at de findeles optimalt, når du blender dem. Cashewnødder kræver ikke så lang udblødningstid, mandler lidt længere. Hvis du bliver glad for drikkene med nødde- mælk, så udblød gerne en større portion nødder, for de holder fint 3 dage på køl enten i udblødt tilstand eller færdiglavet som mælk, hvis du laver mælken samme dag, som du ud- bløder dem. Nødderne udbløder du i en skål eller et glas med vand, så det dækker, som du sætter på køl. Efter 4-6 timer hælder du vandet fra og skyller nødderne grundigt i rent vand, før du blender med resten af ingredienserne. Den færdige mælk opbevares på køl. Det foretrækkes at bruge 2 dl af den tykke version og 1 dl af den tynde til de varme drikke. Her kan det også anbefales at bruge usødet sojamælk, især mærket Naturli er god. Til de kolde drikke bruges den tynde mælk eller en blanding af den tynde og den tykke. Du kan også eksperimentere med at lave en mellemting, der passer lige til dit temperament og dine smagsløg. De kolde drikke smager også godt med usødet mandelmælk, hvis man søder med lidt honning. De smager til gengæld ikke særlig godt med hverken sojamælk, havremælk eller lignende. Endelig står der ofte evt. honning i opskrifterne på drikkevarer. Det afhænger nemlig af, om du bruger den hjemmelavede mælk, der er sødet med dadler, eller fx sojamælk. Bruger du sidstnævnte er det godt med lidt honning, og ellers er det ikke nødvendigt

Den tynde, usødede

150 g udblødte cashewnødder, svarer til ca. 110 g tørrede 9 dl iskoldt vand 1⁄8 tsk salt, gerne himalayasalt 1⁄8 tsk vaniljepulver, kan udelades Blend de udblødte nødder med de andre ingredienser i 1-2 minutter, gerne i en så powerful/ kraftig blender som muligt. Mælken er herefter klar til brug, det er ikke nødvendigt at si den yderligere.

Den lidt tykkere, sødede

200 g udblødte cashewnødder, svarer til ca. 135 g tørrede 9 dl iskoldt vand 80 g meget bløde udstenede dadler, gerne medjoul 1⁄8 tsk salt, gerne himalayasalt 1⁄8 tsk vaniljepulver, kan udelades Blend de udblødte nødder med de andre ingredienser i ca. 2 minutter, gerne i en så power- ful/kraftig blender som muligt. Herefter bliver mælken lækrest, hvis du hælder den gennem en milkbag. Du skal ligesom presse mælken ned gennem posen, især den sidste del, og der bliver ca. en meget lille spsk brunt snask tilbage i posen, som stammer fra dadlerne. Du kan også lade være med at si det fra, så bliver mælken bare lidt tykkere, og endelig kan du bruge et rent viskestykke eller ostelærred til at si mælken med, en milkbag er bare meget nemmere – især i nylon – så laver du ofte mælk, vil jeg anbefale dig at investere i sådan én.     Venligst lånt fra bogen Essentielle olier i mad og drikke af Sandra Pugliese.
Scroll To Top

#title#

#productPrice#
×